Islam og Kristendom

Sankt Mortens Kirke
Islam er den næststørste religion i verden og ligeså i Danmark. Man regner med der er 180.000 muslimer her, 4,5% af befolkningen, og tallet er stigende. I Århus er der 15.000 muslimer, i Randers formentlig lidt færre.

Hermed indlæg fra Bent Voldby forud for vores arrangement om ”Islam og Kristendom”

Torsdag den 24. oktober 2024 fra kl. 15.00 - 17.00 i Randers Lærerforening

Islam er den næststørste religion i verden og ligeså i Danmark. Man regner med der er 180.000 muslimer her, 4,5% af befolkningen, og tallet er stigende. I Århus er der 15.000 muslimer, i Randers formentlig lidt færre.

Fra min tidligste studietid har jeg været enormt fascineret af den religion, om end den aldrig bliver min. Jeg kom ganske ofte i moskeen på Grimhøjsvej i Brabrand og blev undervist af de to muslimer der, og jeg har stadig muslimske venner.

Jeg ser frem til at fortælle om den tro, netop fordi der er så megen debat om den og masser af fordomme.

”Jeg hader muslimer!” sagde min golfmakker, da han netop havde lavet et dårligt slag. ”Hvem kender du da?” ”Ingen, men jeg hader dem, og de overtager snart hele vores samfund”

Jeg vil gerne udfolde, hvad islam er – den klassiske opfattelse og den nutidige fortolkning. Det vil være naturligt at drage paralleller til kristendommen, og det vil da være helt umuligt at have en god eftermiddag uden en debat herom.

Bent Voldby Hornslet

Tilmelding først til mølle-princippet til Regitze senest mandag d. 21. oktober kl. 11.00 på tlf. 86417188 eller mail 130@dlf.org 

(bemærk efterårsferie i uge 42)