Foredrag om Lykke-Per

Lykke-Per
Foredrag Henrik Pontoppidan og Lykke-Per - om at blive til noget eller blive sig selv Tirsdag den 15. januar 2019 Kl. 15.00 i Randers Lærerforening.

Foredraget vil gennemgå de vigtigste sider af Pontoppidans forfatterskab, fra de mindre, socialrealistiske noveller til de store romaner, især med henblik på Lykke-Per.

Men som baggrund skal vi høre om figuren Lykke-Per der findes som helt i folkeeventyr, f.eks. som den mindste, uduelige bror der overhaler de andre og får Prinsessen og det halve kongerige. Hos  brødrene Grimm er det Lykke-Hans der bliver lykkelig fordi han intet ejer og han går så igen hos H.C. Andersen i Hvad Fatter gør er altid det rigtige. H.C. Andersen skriver også en roman om kunstneren Lykke-Peer    -   og hans lykke er helt speciel.

Men det er Pontoppidans roman der er vigtigst: Her får vi et kærlighedseventyr, en tvivlsom helt, en stærk kvinde, spændende miljøer og et tidsbillede som er baggrunden for vor egen tid. Hvordan er Lykke-Per blevet opfattet gennem tiden?  Og hvordan filmatiserer Bille August romanen? 
Johan Rosdahl, cand.mag
Formand for Pontoppidanselskabet

Tilmelding "først til mølle princippet" på mail:130@dlf.org eller
8641 7188
Senest 9. januar 2019