Red folkeskolen!

For hvorfor har lærerne ”brokket” sig? Her glemmer Lisbeth Stryhn lockouten i 2013, hvor KL lockoutede samtlige overenskomstansatte lærere i de almindelige folkeskoler. En lockout, der var planlagt og aftalt forud – helt i modstrid med den danske model – mellem arbejdsgiveren KL og regeringen. En regering, der havde brug for massive ændringer i lærernes arbejdstid for at finansiere skolereformen. Siden da har lærerne arbejdet under Lov 409.

Forud for det var der desuden gået en lang periode, hvor politikere og embedsmænd fra såvel Christiansborg som fra kommunerne gjorde alt, hvad de kunne for at tale lærerne og folkeskolen ned – i øvrigt godt støttet af en række medier, der ukritisk agerede talerør for netop den dagsorden. 

Vi fik en skolereform – vedtaget af et stort flertal i folketinget. Den daværende undervisningsminister Christine Antorini har siden i Deadline på DR2 (8. januar 2018) indrømmet, at der manglede evidens for en lang række af hendes påstande og tiltagene i reformen. Det er i øvrigt også tankevækkende, at man gennemfører en sådan reform uden at inddrage fx lærerne.

Vi er fuldstændig enige om, at den gode og dermed velforberedte lærer har ekstrem stor betydning for dannelse og uddannelse af det enkelte barn.

At man så samtidig i lederen vælger at kalde en gruppe lærere for skrigeballoner, fordi de fortæller om udfordringer og problemer i forhold til fx arbejdstidsregler og –forhold, manglende finansiering af skolereformen, konsekvenser af besparelser på skolen, ændringer i skolestrukturen, og samtidig konkluderer, at denne gruppe ikke interessere sig for deres arbejde er misvisende. Måske de netop fortæller om problemerne, fordi de interesserer sig for deres arbejde – undervisning af eleverne. Måske de fortæller om det, fordi de føler sig forpligtet til det?

Randers Lærerforening ved, at der på trods af udfordringerne med for få penge til folkeskolen, udføres et stort og godt stykke arbejde i hvert eneste klasseværelse på hver eneste folkeskole i byen, netop for at danne og uddanne hver eneste elev. Det viser resultaterne fra fx afgangsprøverne netop.

I lederen får læreruddannelsen også en tur – der er kun 11 timers undervisning om ugen til de lærerstuderende. Det er for lidt og her vi helt enige, men hvorfor er der ikke mere undervisning? Hvad har skiftende regeringer udsat professionshøjskolerne for de sidste mange år? Besparelser i stor stil – måske, der er en sammenhæng? Men de der brokker sig over det – ja de er vel skrigeballoner?

Danmarks Lærerforening har i flere år argumenteret for at læreruddannelsen skal styrkes, bl.a. ved at gøre den til en kandidatuddannelse. Den væsentligste enkeltfaktor for elevernes udbytte af undervisningen er lærerens viden og kompetencer. Jo bedre vi uddanner vores lærere, desto bedre bliver undervisningen af eleverne.

Derfor er det helt afgørende, at lærerne i folkeskolen har en solid uddannelsesbaggrund.

Og så lige en oplysning – lærerne har en gennemsnitlig arbejdstid pr dag på ca. 8 timer, og hvis det er en nogenlunde kort dag, så må jeg sige, at så har alle i Danmark jo i gennemsnit en kort arbejdsdag.

Randers Lærerforening er for, at folkeskolen skal styrkes og være det naturlige valg for alle, og derfor siger vi: Der skal kæmpes for den gode folkeskole, lad os gøre det sammen.

Venlig hilsen

Leif Plauborg
Formand
Randers Lærerforening