Høringssvar til budget 25

Til Randers Kommune

(høringssvaret kan hentes som pdf-fil her: Hent høringssvaret)

Høringssvar budget 2025
Vores høringssvar består af nogle generelle kommentarer, et kort resume eller en form for konklusion og derefter mere fyldestgørende bemærkninger til udvalgte dele af budgettet.

Generelle kommentarer/resume/konklusion
Den korte konklusion – de foreslåede besparelser på folkeskolen i Randers Kommune vil sammen med tidligere vedtagne besparelser have stor negativ indflydelse på en lang række af de parametre, vi i Randers Kommune lægger vægt på i folkeskolen og som arbejdsplads, fx trivsel for elever og ansatte, arbejdsglæde, elevernes faglige udbytte, inklusion m.m.

Derfor opfordrer vi til, at man ikke gennemfører de foreslåede besparelser på skoleområdet.

Tilbage i maj var udgangspunktet et andet, for glæden var stor og ordene positive på vegne af folkeskolen, da KL præsenterede økonomiaftalen med regeringen.

Jakob Bundsgaard (næstformand i KL) er på vegne af KL citeret for følgende:
”Vi har brug for at få vendt udviklingen i folkeskolen, så langt flere elever kan blive en del af folkeskolens fællesskab. Det kræver, at vi kan investere langt mere i at styrke den almene folkeskole, og det tager vi nogle vigtige skridt mod med denne aftale.”

Desuden fremgår følgende af pressemeddelelsen om økonomiaftalen:
”Med aftalen er parterne enige om, at folkeskolens almentilbud kan styrkes, og KL og regeringen etablerer derfor et samarbejde om udvikling af folkeskolens almenområde.” 

Randers Kommune har en ”Personale- og ledelsespolitik”, hvor et punkt handler om attraktive arbejdspladser. Vi må bare erkende, at de besparelser, der er foreslået af direktionen, er i direkte modstrid med KLs udmelding, og vil forringe vilkårene for såvel elever som lærere og dermed udfordrer såvel KL (som Randers Kommune plejer at følge loyalt), og en lang række af de lokale politikker i forhold til drift af folkeskolen og punktet om, at kommunen skal være en attraktiv arbejdsplads.

Der er tilsvarende en række alvorlige mangler i materialet i forhold til at kunne kommentere på enkelte punkter – bl.a. i forhold til de personalemæssige konsekvenser, konsekvenserne for arbejdsmiljøet og konsekvenserne for elevernes livsduelighed efter folkeskolen.

Hvordan vil man leve op til sin egen politik og målsætning ”Folkeskolen som førstevalg”?

Generelt
Randers Lærerforening har følgende bemærkninger til direktionens forslag til basisbudget:

Fremrykning af rammereduktion på almenskoler
Vi har tidligere advaret mod de vedtagne rammereduktioner, og vi er forpligtede til at gøre opmærksom på en række forhold. Beskrivelsen af konsekvenserne er ikke dækkende for den virkelighed, som det vil have ude på de enkelte skoler.

Konsekvenserne er betydeligt mere vidtgående end færre skole-hjemsamtaler, eller aflyste lejrskoler. Begrænsninger i genanskaffelse af IT-udstyr vil betyde, at elever og lærere ikke i samme omfang kan anvende læringsportaler eller skal deles om udstyr. Der er ikke mange analoge materialer tilbage på skolerne.

En gennemførsel af forslaget betyder, at en skole mister ca. kr. 3.000,- pr elev til driften. På de større skoler i kommunen er det besparelser på over 2.000.000,- pr skole, svarende til 3-4 stillinger. Og hvad betyder det for de mindste skoler, hvor man er økonomisk udfordrede og har svært at få enderne til at nå sammen?  Så hvilke opgaver skal bortfalde og hvilke konsekvenser har det for kvaliteten?

Besparelser på Ungdommens Uddannelsesvejledning - UUR
Den foreslåede besparelse på 10% vil betyde medarbejderreduktion og en markant serviceforringelse både i forhold til vejledning af elever i grundskolen og gruppen af unge i alderen 16-24 år, der er i risiko for at stå udenfor uddannelse og arbejdsmarked.

Konkret vil det give en stærk reduceret tilstedeværelse på grundskolerne, og UU vil ikke kunne honorere ambitionerne i den netop vedtagede Sammenhængende plan for vejledning. Det vil desuden vanskeliggøre UU’s bidrag til almenskolernes arbejde med at styrke elevernes deltagelsesmuligheder og svække indsatsen for en øget EUD-søgning.

For den lidt ældre gruppe af sårbare unge vil det øge risikoen for frafald på ungdomsuddannelserne og UU vil blive udfordret på forpligtigelserne i Garantiskoleaftalen med de lokale uddannelsesinstitutioner. Samlet kan det forventes at medføre flere unge på offentlig forsørgelse.

 Ophør af ”Matematikfessor”
Det er næppe korrekt, at skolerne er ophørt med brugen af platformen. Men brugen er vidt forskellig, og et ophør vil næppe få de store konsekvenser for kvaliteten i matematikundervisningen.

Færre visitationer til specialundervisning
Skal der være færre visitationer til specialundervisning, så kræver det investeringer i normalundervisningen.

Skolerne er meget forskellige og lærerne løser i dag undervisningen med de udfordrede elever på mange lokalt forankrede måder. Bliver forslaget om ingen visitering i 0.-3. klasse vedtaget, bliver inklusionsopgaverne på skolerne væsentlig større.  Det vil kræve en lokal analyse og udviklingsplan for området, så skolerne både i forhold til de fysiske rammer såvel som uddannelse i specialpædagogik er parate til at løse opgaven. Løsningen er ikke en central efter/videre uddannelse for en enkelt lærer, der så i år to skal dele sin viden.

Lærerne skal være uddannede i forhold til co-teaching, der skal være ressourcer til to lærere i en del af timerne og så skal de fysiske rammer være i orden i forhold til at rumme elever med særlige behov i forhold til forskellige diagnoser.

At der er to-lærere i flere timer vil alle elever profitere af. Jævnfør projekt med Mikki Sunesen gennemført på Hornbæk Skole og Hobrovejens Skole.

Handleplan på Specialundervisningsområdet
Vi ved godt, at specialundervisningsområdet er en økonomisk udfordring. Vi har set på tallene og det er klart, at den stigende segregering medfører en øget udgift. Kunne man have fastholdt segregeringsprocenten som den var, for blot få år siden, havde der været ca. 30.000.000 mere pr. år at drive skole for andre steder på skolepmrådet (eller i mindre forbrug).

Samtidig mener vi, at det er vigtigt at anerkende, at specialskoletilbuddene samlet set ikke er i den dyre ende. Til gengæld er der umiddelbart for mange elever, der går på specialskole i forhold til antallet af elever i specialklasse. Kan man ændre dette forhold, vil økonomien bliver bedre inden for området.

Forslaget om, at man kun i meget begrænset omfang vil visitere elever fra 0. – 3. klassetrin er meget vidtgående og får vidtrækkende konsekvenser i indskolingen på normalområdet. Dette vil skabe en lang række udfordringer for såvel elever, forældre, lærere og skolerne.

Der er foreslået besparelser på specialskoler og specialklasser på 10% udmøntet som en rammebesparelse. En besparelse i dette omfang vil få vidtgående negative konsekvenser for kvaliteten i de enkelte tilbud og vil medføre, at eleverne vil få et langt dårligere udgangspunkt, når de forlader folkeskolen.

Det er positivt, at man vil investere i to-lærerordninger, co-teaching, mellemrumsformer og mere fleksible undervisningsmiljøer.

I forhold til besparelserne på Trekløverskolen fremgår det, at det vil være nødvendigt at ændre på personalesammensætningen. Trekløverskolen er folkeskoletilbud og det er lærerne, der også her har undervisningskompetencen. Pædagogmedhjælpere m.fl. må ikke undervise, og pædagoger må ikke varetage undervisningen i et fag i et helt skoleår.

Man skal dog allerede nu forberede sig på, hvad der vil ske, når eleverne fra den ”nye indskolingsmodel” skal starte på 4. årgang. Her skal der forud for elevernes overgang til 4. årgang være den nødvendige kompetenceudvikling af lærerne. Dette er der ikke afsat midler til i forslaget.

Skolefællesskaber 
Skolefællesskaber er ikke den rigtige vej at gå. Vi ved, at flere kommuner, der har forsøgt sig med det i større eller mindre omfang er gået væk fra det igen. Herunder kan nævnes København og Esbjerg. I Esbjerg har man samtidig oplevet en massiv gennemstrømning af pædagogiske ledere m.m. på skoleområdet.

Set fra et forældreperspektiv vil skolefællesskaber fjerne det frie skolevalg, hvilket af mange forældre fremhæves som noget positivt.

Rammebesparelse på PPR
Man skal være klar over, at hvis man vælger ikke at anvende vikarer i kortere perioder ved vakante stillinger eller længerevarende sygdom har det konsekvenser. Hvis børn og unge har brug for hjælp i perioden, betyder det, at andre ansatte på PPR, skal arbejde mere, hvilket grundet ansættelsesformen vil udløse overtid/merarbejde samt eventuelle tillæg for dette.

Alternativet er, at man ikke har den nødvendige tid til at hjælpe de børn og unge, hvor der forestår en særlig indsats fra den fraværende PPR-medarbejder.

Man skal være klar over, at andre besparelser i ”katalogerne” har afledte konsekvenser for folkeskolen eller søgningen mod denne. Der er andre områder, der varetager opgaver, som rækker ind i folkeskolens opgaveløsning.

Vi opfordrer til, at man ser på skolernes brug af vikarer. I maj måned blev der brugt vikarer svarende til 29 fuldtidsstillinger i folkeskolen (timelønnede vikarer med (4) eller uden læreruddannede (25)). Kan man lave ordninger, hvor man i stedet gør vikarerne til faste stillinger, og derved kan få en bedre udnyttelse af ressourcerne?

Kørsel og placering af specialklasser er en gammelkendt problemstilling. Hvilke klasser går eleverne i og hvor er de placeret i forhold til elevernes bopæl? Kan man lave specialklasser ud fra et nærhedsprincip (i videst muligt omfang)? Kan man hjælpe elever og forældre til selv at stå for transporten?

Vi vil folkeskolen – vil I?        

På vegne af Randers Lærerforening

Leif Plauborg
Formand
Randers Lærerforening