Folkeskolen skal have et løft

Igennem de sidste mange år er udviklingen gået den modsatte vej, og det skal vendes. Vi oplever skoler, der er pressede på lærerkræfter i undervisningen; skoler, hvor der ikke er råd til vikardækning; skoler, hvor de samlede udgifter til elever, der er visiteret til specialtilbud, koster en stor del af skolebudgettet.

Det stiller skolerne i store dilemmaer – hvad skal man gøre – visitere elever med særlige behov til det tilbud, som de har behov for, og derfor sparer på lærerkræfterne til de andre elever? Eller skal man beholde eleverne i et tilbud, der ikke passer, og derved undgå, at der spares på klassekammeraternes undervisning?

Det er et umuligt valg – et valg mellem pest eller kolera, for begge løsninger har ofte negative konsekvenser for klassekammeraterne og for den enkelte elev. 

Vi skal derfor finde løsninger, så skolerne får bedre muligheder for at tage vare på både den enkelte elev og klassen.

Løsninger er fx tid, ressourcer og kompetencer, så man kan styrke fællesskabet og får skabt de rigtige relationer fra starten samt en hurtig indsats med specialpædagogisk støtte fra lærere og PPR – en støtte, der modsvarer elevernes og de faste læreres behov.

Et af tiltagene er co-teaching, hvor to lærere - den ene er klassens faste lærer, den anden er en lærer med specialpædagogiske og faglige kompetencer - sammen forbereder, gennemfører og efterbehandler undervisningen.

Vil man forandre og få skabt en anden skole, så kræver det investeringer i folkeskolen, hvilket aftalen mellem KL og regeringen også peger på.

Vi har længe efterspurgt investeringer i almenområdet, for det er der i den grad behov for. Vi skal have vendt den negative spiral, hvor pengene tages fra de almene skoler, når specialområdet vokser. Men den omstilling kommer til at tage tid, og den kræver, at skolerne får rammerne og ressourcerne til at kunne lykkes. Det skal gøres ordentligt, så ingen elever bliver tabt på gulvet.

I kommunen arbejder man med ”De fire Spor”, hvor der er fokus på forståelsen af kvalitet i skolen, og hvordan man arbejder med dette. Men det er ikke nok, det kan ikke stå alene. For de vedtagne budgetter i Randers betyder store besparelser på folkeskolen i de kommende år.

Skal vi sikre folkeskolen som den brede samfundsbærende institution, den er i dag, skal den prioriteres i fremtiden.

VI vil folkeskolen – Vil I?