Velkommen i folkeskolen

For 6 uger siden blev der rundt på skolerne sunget ”Ferie, ferie, ferie” og nu ringer klokken ind igen. Et ny skoleår starter og det betyder bl.a., at ca. 1000 nye forventningsfulde elever starter deres skolegang i børnehaveklasser spredt rundt på kommunens folkeskoler.

Rundt på folkeskolerne står ledere, lærere og det øvrige personale klar til at tage imod både de nye elever såvel som de ”gamle”. Målet er, at alle skal have det bedst mulige tilbud i form af dannelse og uddannelse for at sikre, at alle bliver til nogen og til noget. Dette sikres nemlig bedst gennem skolegang på en af kommunens folkeskoler.

Men er det hele fryd og gammen? Desværre nej – for der er sorte skyer i Randers Kommunes økonomi, bl.a. er der i tidligere budgetforlig vedtaget besparelser på godt 20 millioner på skoleområder. Besparelser, der skal udmøntes i de kommende år, og samtidig ser vi ind i en presset kommunal økonomi.

Regering og kommuner indgik den 31. maj en aftale om den kommunale økonomi for 2025. I aftalen fremgår det, at regeringen og KL anerkender, at der er behov for at styrke den almene folkeskole.

Aftalen indebærer et løft af servicerammen og på folkeskoleområdet har KL’s formand Jacob Bundsgaard udtalt:

” Vi har brug for at få vendt udviklingen i folkeskolen, så langt flere elever kan blive en del af folkeskolens fællesskab. Det kræver, at vi kan investere langt mere i at styrke den almene folkeskole, og det tager vi nogle vigtige skridt mod med denne aftale”.

Altså noget Randers Kommune må stå bag som medlem af KL og dermed aftalepart, eller?

Vi ser en virkelighed, hvor det almene område i folkeskolen gang på gang fratages ressourcer for at betale for andre områder. Herunder, at kommunen flytter penge fra almenområdet til specialområdet. Udgifterne og besparelserne betyder, at holdundervisning, to-lærerordninger, co-teaching og andre tiltag, der sikrer støtte til elever med særlige behov og øger trivslen i skolen, spares væk. Dette betyder yderligere søgning mod og flere udgifter til specialtilbuddene.

Man har fået skabt en negativ selvforstærkende spiral mellem almen- og specialområdet, hvor pengene tages fra almenskolen, når specialområdet vokser, og derved forringes rammer og vilkår på det almene område, hvilket igen betyder, at flere elever får behov for tilbud inden for specialområdet. Hvis vi skal vende den negative spiral, kræver det investeringer i den helt almindelige undervisning. 

Det er en omstilling, der kommer til at tage tid, og som kræver, at skolerne får rammer og ressourcer til at kunne lykkes. Det er vigtigt, at det bliver gjort ordentligt, så ingen elever bliver tabt på gulvet.

Det kræver, at man har blik for og mod til at investere i folkeskolen. Manglende investeringer hindrer afkast på længere sigt og betyder kun, at folkeskolen bliver dyrere og dyrere.

I dag betragter mange politikere investeringer i velfærd som en udgift og dermed som en belastning af kommunens økonomi i stedet for en investering i fx elevernes trivsel og udbytte af skolegangen.

Folkeskolen er vores største fællesskabende og dannende institution og eleverne er vores fælles investering i fremtidens Danmark. Skal vi spare det væk?

Den 12. august starter eleverne på et skoleår. Ude på skolerne står vi står klar til at sikre jeres børn et år med dannelse og uddannelse, oplevelser og ny viden – ting der sikres gennem et fælles samarbejde mellem skole, elever og forældre.

Vi ser frem til at møde alle elever i folkeskolen på mandag den 12. august.

Bragt i Amtsavisen den søndag den 11. august 2024