Store besparelser truer folkeskolen

Budgetlægningen i Randers Kommune er denne gang udfordret – og på lidt den omvendte måde. Man ved ikke helt, hvor mange penge, der i virkeligheden er til rådighed. Kommunen har udsigt til, at den modtager penge fra staten – og det drejer sig formodentlig om en del millioner. Det vanskeliggør budgetlægningen, for hvor meget kan og skal man bruge?

Men på skoleområdet er der problemer i den anden retning. I 2024 og de kommende år udløber en række bevillinger, og derudover blev der sidste år vedtaget en rammebesparelse, som man udmønter fra 2024. I 2024 er rammebesparelsen på 2,6 millioner og sammen med de udløbne bevillinger forsvinder der 12,3 millioner for skoleområdet. Ca. halvdelen – 6,1 million – er en besparelse på specialskoleområdet.

Rammebesparelsen stiger i 2025 til 6,6 millioner og i 2026 til 10,6 millioner – og ud fra en hurtige hovedregning svarer dette til lidt over 20 lærerstillinger. I 2025 er der samlet planlagte besparelser og udløbne bevillinger for 19,6 millioner og i 2026 for 23,6 millioner. Det svarer til mere end 40 lærerstillinger, hvis man ikke tilbageføre penge (i stor stil) til folkeskolen.

Udvalget har dog et ønske til budgetforhandlingerne – et ønske vi bakker 100% op om, og det er, at man fra 2027 tildeler penge, så man kan fastholde det maksimale antal elever i klassen på 26.

Hvordan forestiller man sig så, at man skal opnå rammebesparelsen. Ja – logisk nok, vil man reducere i det beløb skolerne får pr elev, og så skal skolerne selv tage ansvaret for besparelsen, fx gennem besparelser på to-lærerordninger, vikarer, prioriteringer i forhold til undervisningsmaterialer osv.

Desuden vil man hjælpe med effektivisering. Det betyder, at det nye økonomisystem reducerer opgaven med at betale fakturaer, at man kortlægger indkøbsmønstre for at anvende indkøbsaftaler og derved får en mere effektiv ressourceudnyttelse og ligeledes øget fokus på befordring, så der planlægges mere effektivt. Man er dog ikke sikker på, hvor store mindreudgifter man kan realisere.

Det kræver vist ikke en nobelpris at forudse, hvor besparelserne (hvis de bliver gennemført?) vil blive udmøntet – og det kommer så efter, at man har lavet fornemme politikker, hvor man lover eleverne både det ene og det andet. Fx står følgende i Børne og Ungepolitikken: ”...et godt og trygt… skoletilbud af høj kvalitet” og ”Vi vil skabe de bedste betingelser for, at alle børn og unge trives”. Tilsvarende står der i forordet til Uddannelsespolitikken følgende: ” Derfor er det vores vigtigste opgave at få alle med…. Og laver de indsatser, der skal til for at hjælpe dig.”

Så langt så godt – men skal vi have et konkurrencedygtigt skolevæsen, skal vi have ”Folkeskolen som førstevalg”, skal man leve op til det man lover. Man skal sikre eleverne et godt skoletilbud, man skal som lærer eller børnehaveklasseleder se, at man har muligheder for at lykkes med opgaven, at skolerne er attraktive arbejdspladser med ressourcer og muligheder. Sikre man ikke gode arbejdsvilkår fremadrettet, bliver det svært at rekruttere det nødvendige uddannede antal lærere og børnehaveklasseledere fremadrettet.

Udover de vedtagne politikker, så arbejder man med et fokus på kvalitet. Vil politikerne virkelig love så meget på vegne af skoleområdet, lave en indsats med fokus på kvalitet og så samtidig gennemføre så voldsomme nedskæringer? Vi håber, at vi tager fejl. Eller også tager politikerne ikke egne tidligere vedtagne politikker alvorligt og derved har man reduceret såvel Børn og Unge politikken samt Uddannelsespolitikken til tomme ord, eller brændværdien af papiret, de er printet på.

I Randers Lærerforening vil vi folkeskolen – vil Randers Kommune? Vi venter i spænding på svaret og lever i håbet.