Ønsker til budget 24

Ønsker til budget 24
Det er snart tid for en af de vigtigste opgaver for byrådet – nemlig at tage stilling til økonomien for særligt det kommende år, men også sætte mål og forventninger for de følgende år.

På samme måde betyder de valg og dermed også fravalg, som politikerne tager i forbindelse med budgetforhandlinger og drøftelser rigtig meget både for borgere og medarbejdere i kommunen.

Som faglig organisation for lærere, børnehaveklasseledere og en række andre, der beskæftiger sig med undervisning, specialundervisning og vejledning, har vi en stor interesse for, hvordan man fra kommunal side prioriterer bl.a. folkeskolen i Randers.

Vi har bl.a. nedenstående ønsker til det kommende budget – ønsker vi vil begrunde længere nede:

• Tildelingen til to-lærertimer og ressourcer til co-teaching fastholdes og udvides.
• Give bedre muligheder for at levere velforberedt, varieret og differentieret undervisning ved at nedsætte undervisningstimetallet, hvilket også vil give bedre muligheder for fx mere samarbejde mellem skole og hjem og relationsarbejde i forhold til eleverne.
• Give lærerne bedre muligheder for at arbejde med sårbare elever, elever med faglige eller sociale udfordringer.
• Give flere ressourcer til at undervise elever med særlige udfordringer såvel som elever med særlige kompetencer.
• Sikre økonomien på Trekløverskolen, så der er råd til at øge antallet af uddannede lærere på skolen.
• Fag-faglig kompetenceudvikling af den enkelte lærer/børnehaveklasseleder.
• Maksimalt elevantal på 26 elever i hver klasse – fra 3. klasse.
• Man skal se på, hvilke opgaver, der er kan-opgaver og skal-opgaver, herunder om de kan løses på anden vis. Fjerne unødvendigt bureaukrati, møder m.m.

I Randers Kommune har man talt om ”Folkeskolen som førstevalg”, og man har senest vedtaget to ambitiøse politikker på børne og unge-området. Her lover man blandt andet ”et godt og trygt ..skoletilbud af høj kvalitet”, og ”Vi vil skabe de bedste betingelser for, at alle børn og unge trives”[1].

I forordet til ”Uddannelsespolitikken”[2] står følgende: ” Derfor er det vores vigtigste opgave at få alle med. At tage hånd om de børn og unge, der mistrives…”, og lidt senere fremgår det ”vi…. og laver de indsatser, der skal til for at hjælpe dig.”

Vi har en god folkeskole i Randers, men den skal blive bedre. Mange – både lokalt og på landsplan – har gode ambitioner om en bedre og mere varieret folkeskole, hvilket også fremgår af bl.a. Randers Kommunes ”Uddannelsespolitik”. Men man når ikke i mål med ambitionerne, hvis ressourcerne ikke følger med. Kort sagt er der behov for investeringer, der kan styrke fællesskabet og den gode undervisning.

Bruger man flere midler på to-lærerordninger og co-teaching, vil man opdage, at flere lærere i klassen giver mere ro, plads til fordybelse, samtidig med at det styrker trivsel og klassefællesskab.

I forhold løsning af folkeskolens opgaver, er det vigtigt, at man bruger de muligheder, der er lokalt på skolen. Det betyder, at man anvender to-lærertimer, der giver bedre mulighed for holddeling og har fokus på co-teaching, hvor to lærere sammen planlægger/forbereder, gennemfører og evaluerer undervisningen.

Tilsvarende er det også vigtigt at understrege, at visiteres eleverne til et specialklasse- eller specialskoletilbud, så skal der være de nødvendige ressourcer til, at eleverne bliver undervist af uddannede lærere.

Op til skolestart er der lavet en national forældreundersøgelse om støj og behov for investeringer i folkeskolen. Her peger forældrene på støj og uro som den største udfordring for deres barns skolegang. Den foretrukne løsning blandt forældrene er flere timer med to lærere. Resultaterne er bragt i Berlingske[3] – desværre bag en betalingsmur.

Samtidig viser en undersøgelse, at 95% af lærerne har en mindst en elev i klassen, der ikke har det godt fagligt og/eller socialt. De største barrierer for lærernes arbejde med elevernes trivsel er manglende tid til den enkelte elev, til relationsarbejde med og mellem eleverne samt forberedelse af undervisningen[4].

Det, at vi skaber gode rammer for undervisningen og fællesskabet i klassen, er ikke kun en investering i elevernes fremtid, men også en vigtig parameter i forhold til såvel fastholdelse af de nuværende lærere og børnehaveklasseledere på kommunens folkeskoler, som de fremtidige. For prognoserne viser, at vi kommer til at mangle lærere.

Lærerstuderendes Landskreds har lavet en undersøgelse, der viser, at 43% af de studerende på læreruddannelserne har overvejet at droppe ud – begrundelserne er bl.a. frygten for dårlige arbejdsforhold som uddannet lærer, manglende mentorordninger og for lidt forberedelsestid[5]. På tværs af Danmark er der kommuner, hvor mere end en 1/3 del af de ansatte lærere ikke har en læreruddannelse.

Danmarks Lærerforening har lavet et inspirationsmateriale for samarbejdet om inklusion. Vi forslår, at vi i samarbejde med forvaltning, Skolelederforeningen i Randers og skolerne, får fokus på at inkludere elever, arbejde med deres vedholdenhed og udholdenhed m.m. for at sikre eleven det bedst mulige udbytte af undervisningen…

Fra kommende skoleår træder beslutningen om maksimalt 26 elever i en klasse på 0. til 2. klasse i kraft. Når den model er fuldt indfaset betyder det dog, at man på i enkelte tilfælde vil opleve klassesammenslag ved overgangen fra 2. til 3. klasse.

Forestiller vi os en skole med 79 elever på en årgang betyder det, at man går fra 4 klasser med ca. 20 elever i hver klasse til 3 klasser med 26-27 elever i hver. Vi oplever i forvejen, at elever skifter fra folkeskolen til private skoletilbud ved overgange og klassesammenslag. Så en manglende investering i at fastholde klassestørrelsen på maksimalt 26 elever vil formodentlig få uheldige konsekvenser for tilslutningen til folkeskolen.

Folkeskolen har en række udfordringer i forhold til fx elevernes trivsel, rekruttering og fastholdelse af personale m.m. der skal løses.

Skal vi vende udviklingen? Så skal der sættes ind – og det er ikke med besparelser på folkeskolen, men i stedet investeringer.

For vi skal huske følgende: Folkeskolen styrker samfundets sociale sammenhængskraft ved, at alle elever uanset baggrund og forudsætninger mødes og udvikler potentialer, drømme og forventninger til livet. For vi skal huske, at uanset bopæl, baggrund og opvækst har alle elever ret til og krav på at modtage den rette undervisning, der giver dem muligheder i livet. Folkeskolens – og dermed kommunens ansvar er, at sikre en god undervisning og en skolegang, der inkluderer alle.

Tilsvarende lærer eleverne i folkeskolen at deltage i bærende fællesskaber, og derved sammen med andre at være medskabende og ansvarlige.

Har du spørgsmål til vores korte ønskeseddel, til folkeskolen i almindelighed eller de øvrige områder, der er dækket af Danmarks Lærerforenings aftaler, er du altid velkommen til at kontakte os.

Venlig hilsen

Leif Plauborg
Formand
Randers Lærerforening