Høringssvar til Børn- og Ungepolitikken

Img 6855
Randers Kommune har sendt et forslag til Børn- og Ungepolitik i høring. Styrelsen i Randers Lærerforening har indsendt høringssvar

Forordet er fint og bredt, så alle kan se sig som en del af det. 

Til enkelte afsnit har vi en konkret kommentar: 


Politisk grundlag
Linje 1 – 2
, når der skrives alle børn mellem 0 – 18 år, virker det forkert, at de udpensles herunder også  børn og unge med særlige behov for hjælp. – de er jo allerede en del af målgruppen.
 

Afsnit 5 i værdigrundlaget ”det er altså kommunens opgave at skabe rammerne for et godt børne- og ungeliv. Vi mener, at det er forælderens opgave, som kommunen dog skal understøtte. Kommunen er fundamentet – så sætningen trænger til en præcisering.  

Hvis børn og unge skal have løfter om at noget skal ske, bør medarbejderne også have løfter om, at ressourcerne er til stede. Det betyder, at der er stor ressourcebinding i politikken. Er den økonomiske ressource til stede? 

Medindflydelse 
Barnets perspektiv er ikke nødvendigvis det samme som det bedste for barnet. Det er ikke anstændigt at give barnet det ansvar for sit eget liv. Den voksnes erfaring og viden skal anerkendes. 

Dot 1. – det er ikke en ligeværdig dialog, der foregår mellem barnet og den voksne. Men barnet skal ses og lyttes til. Igen har den voksne viden og erfaring, der ikke gør relationen ligeværdig. 

Trivsel 
Måske skal afsnit 2 udelades, da det handler om mistrivsel – og trivsel er overskriften. Der henvises til en trappemodel og oplysningen om 1000!! dage, som stor betydning, hvilket kræver at man læser andre steder. 

Afsnit 3 – Man skal i en politik ikke love sammenhæng mellem sagsbehandlerskifte eller andre fagprofessionelle, da der er mange benspænd i det arbejde. Det kunne være optimalt, men virkeligheden viser noget andet – bare GDPR-problematikken, gør opgaven svær. 

Fællesskaber 
Hvad er de gode meningsfulde fællesskaber og rammer? Hvem har lov til at definere dette? 

Dannelse
Vi vil hele tiden stå på tæer for at sikre kvaliteten – det fordrer en stor indsprøjtning af økonomiske ressourcer.  

Dot 3 I forhold til folkeskoleloven er det dannelse og uddannelse, der er målet. Leg er ikke et middel i sig selv.  

Fra vision til politik 
Dialogen med aftaleenheder, fagprofessionelle, fagområder m.fl. kræver mere specifikke dagsordener, hvis man forventer, at det skal handle om politikker mv. 

Generelt kunne man undvære teksten mellem overskriften og de afsluttende Dots. Det vil gøre politikken skarpere, og man vil kunne undlade at love for meget. 

Forslaget til politikken vil indtil den 9. maj kunne læses på Randers Kommunes hjemmeside (søg på høringer)