Tillidsrepræsentanterne på kursus

Sophia Og Abc
Onsdag – fredag i uge 43 var tillidsrepræsentanterne fra Djurs, Favrskov og Randers Lærerforening på kursus. Overskriften var ”Dannelse”.

En stor del af torsdagen handlede om digital dannelse. Seniorkonsulent Christian Mogensen fra "Center for digital pædagogik" gav os et indblik i nyeste forskning på området. Ifølge Christian er der ikke forskningsmæssig evidens for at computerspil er skadelige. Børn og unge bliver ikke mere voldelige eller får firkantede øjne af meget skærmtid! MEN – hvis man ikke har et socialt liv, dyrker sport, deltager i familiens liv, så kan meget skærm tid være et udtryk for stor mistrivsel.

Christian fortalte ligeledes om alle de digitalespor, vi sætter, og gav os en indføring i de platforme, hvor børn og unge færdes.

Fra Danmarks Lærerforening deltog konsulent Juliane Ø.V. Chritensen. Hendes indgangsvinkel var vores arbejdsmæssige brug af diverse platforme : Aula, MU, Læringsplatforme, FB, snap osv. I kan via følgende link læse 10 gode råd om adfærd på nettet fra DLF.

/loen-og-vilkaar/arbejdsmiljoe/psykisk-arbejdsmiljoe/sociale-medier

De sidste par timer om eftermiddagen blev brug i selskab med Anders Bondo.  Han fortalte om nye ideer, og vi kommenterede og supplerede med vores kommunale syn på muligheder og udfordringer (kommunernes økonomi er et vilkår, som kan give udfordringer  i en kommende arbejdstidsaftale). Som altid var Anders veloplagt og debatlysten..

Sidste oplægsholder fredag var Simon Axø, som er forstander på Testrup Højskole. Han foldede dannelsesbegrebet ud, så vi alle fik genopfrisket, hvorfor vi valgte at blive lærere.

Torsdag aften blev vi af Ole Eg, tidligere kollega fra Assentoftskolen, ført ind i rockens historien. Et nedslag fra 50érne til 70érne krydret med anekdoter, smukker billeder og lydklip. Forkælelse for sjælen og den musiske krop.

Fra de tre kredse deltog over 50 tillidsrepræsentanter og styrelsesmedlemmer – vi bidrog med 20.

På billedet ses TR for Høre/Syn Midt Randers Sophia Aae Mouritsen i dialog med Anders Bondo Christensen.

Målgruppe