Debat om folkeskolen

Leif Plauborg (1)
Den 25. september havde Socialdemokratiet inviteret Randers Lærerforenings formand Leif Plauborg til debatmøde om folkeskolen

Randers Lærerforening får jævnligt henvendelser og invitationer til debatmøder om folkeskolen, og vi deltager gerne i det omfang, vi har mulighed for det. 

På mødet den 25. september startede debatten med et oplæg fra henholdsvis Malte Larsen fra socialdemokratiet og Leif Plauborg.

Socialdemokratiets pressemeddelse efter debatmødet er omtalt på randersidag.dk 

I sit indledende oplæg på mødet sagde Leif Plauborg:

Vi har store udfordringer foran os. Folkeskolen – Danmarks største sammenhængskabende samfundsbærende institution er truet. På landsplan er den blevet skueplads for en helt uset værdikamp mellem de politiske partier og lokalt ude i kommunerne er den de fleste steder blevet stedet, hvor et blodbad af ofte stockholmske dimensioner finder sted – i hvert fald rent økonomisk – kommunernes økonomi hænger simpelthen ikke sammen.

Det fremgår i teksten til OK 18, at parterne – altså KL og LC er enige om, at man indgår i samarbejdet ”Ny start”, hvor formålet er at understøtte en positiv udvikling af folkeskolen og øvrige undervisningsområder og sikre undervisning af høj kvalitet. Dette sker bl.a. gennem en styrkelse af arbejdsmiljøet og arbejdet med lærernes professionelle kapital.

Folkeskolens styrkepositioner skal fastholdes, så folkeskolen fortsat er forældres og elevers førstevalg. Folkeskolen skal fortsat kunne danne og uddanne elever, som folkeskolen har formået i 200 år. Det kræver en folkeskole, der kan fastholde og rekruttere dygtige og engagerede lærere, og som har rammer, der understøtter, at lærere og ledelse kan lykkes med deres opgaver.

I Randers oplever vi, at folkeskolen er trængt, privatskolefrekvensen er stigende, antallet af lærere er forholdsmæssigt reduceret mere end antallet af elever, udgifterne til specialundervisningstilbud er stigende m.m.

Det er nødvendigt, at man begynder at investere i driften af folkeskolen i stedet for, at vi behandler undervisning som en kortsigtet investering og bruger vores elevers fremtid til at betale for nutiden. 

I Randers må det være et vigtigt mål, at man skal højne det generelle uddannelsesniveau.  Skal det lykkes, må man fra politisk side arbejde målrettet mod det og derfor tænke i dannelse og uddannelse af kommunens børn og unge, så de er bedst muligt rustet til fremtiden. Skal det lykkes, så begynder det i folkeskolen gennem elevens møde med den professionelle og velforberedte lærer.

Man bør huske på, at skolerne er ramt af en underfinansieret skolereform, og en række af forskellige besparelser og ikke-forudsete udgifter gennem tiden, bl.a. rammebesparelsen fra 2016 og ekstra udgifter til taxakørsel som følge af skolestrukturændringerne.

Ligeledes oplever vi, at penge fra skolestrukturen i praksis ikke kommer ud. De 6 millioner, der skulle bruges på klasser med over 25 elever bliver udsat for en modregning, når eleverne ikke er helt så mange efter sommerferien, som  på planlægningstidspunktet. Der forsvinder 1-2 millioner om året.

På trods af de mange trængsler, på trods af de manglende penge sker der også noget godt. Skolerne i Randers er gode til at udnytte §16b, hvor man kan veksle understøttende undervisning til to-lærertimer. På fx Havndal Skole har vi hørt en god historie om, hvordan man bruger linjefagsuddannede kolleger, så der fx er to matematiklærere med i matematiktimerne. Det sikrer en høj faglighed og giver gode resultater.

Efter forslag fra børnehaveklasselederne og Randers Lærerforening etablerede Læringscenter Randers sidste år et uddannelsesforløb for børnehaveklasseledere – et forløb, der blev afsluttet i foråret og fik mange positive tilbagemeldinger.

Fodboldtræningen om morgenen for en række skoler inde i byen er en anden god historie, en træning, der skaber trivsel og venskaber, også på tværs af skolerne. 

"ALLE SKAL HAVE DE BEDSTE MULIGHEDER. Vi arbejder for stærke skoler, der kan give alle børn og unge en god start på livet og de bedste forudsætninger for at klare sig godt og få en uddannelse.

Gode folkeskoler for alle unge er en vigtig grundsten i et retfærdigt velfærdssamfund. Alle skal have de bedste muligheder for at udleve deres potentiale uanset, om de kommer fra et ufaglært eller akademikerhjem. Derfor vil vi målrettet løfte kvaliteten i vore skoler og, så alle børn og unge trives, og styrke læringen for alle børn og unge."

 

Det sidste er næsten ordret sakset fra socialdemokratiets hjemmeside og vi er helt enige, men det er desværre ikke det, vi har oplevet lokalt med det seneste budget.

Randers Lærerforening har tidligere sagt og vi siger det igen: "Der skal kæmpes for den gode folkeskole, lad os gøre det sammen."

Målgruppe