Efter drama - Pia Madsen valgt til styrelsen
Onsdag aften var medlemmer fra Randers Lærerforening samlet på Underværket til ekstraordinær generalforsamling. På dagsordenen var valg af et styrelsesmedlem og 2 suppleanter til styrelsen.
Der var tre kandidater til posten i styrelsen, og efter indlæg fra de tre kandidater (Jesper Lavall Nøjsen, Pia Madsen og Susie Søndergaard) gik afstemningen i gang. Efter første runde havde ingen af de tre opnået over 50% af stemmerne. Anden runde gav heller ikke et endeligt resultat. Og så begyndte tredje runde, hvor der skulle vælges mellem de to kandidater (Jesper Lavall Nøjsen og Pia Madsen) med flest stemmer.
Efter optælling kunne dirigent Nana Højlund fortæller, at de havde fået lige mange stemmer, hvorfor der efter valgproceduren skulle trækkes lod. I den valgte kuvert stod, var navnet på sedlen Pia Madsen, hvorfor hun blev valgt til styrelsen og som 1. suppleant for de kongresdelegerede.
Til posten som 1. suppleant til styrelsen blev Henrik Norup valgt og som 2. suppleant Anna Rysbjerg.
Før generalforsamlingen begyndte takkede formand i Randers Lærerforening Leif Plauborg Anne Julie Høgh Boel for indsatsen. Bl.a. hendes gåpåmod og lyst til at kaste sig ud i nye opgaver rost.
Efter generalforsamlingen var der en stor tak til de fremmødte medlemmer og selvfølgelig de forskellige kandidater for den interesse og lyst, der er udvist i forbindelse med kandidaturet til de forskellige poster.
- Publiceringsdato: 28. april 2022
- Ændringsdato: 28. april 2022