Ny bog til medlemmerne
Tiende bog i serien Pædagogisk Rækkevidde er netop udkommet. Bogen hedder Samspil mellem skole og hjem og er skrevet af Maria Ørskov Akselvoll, sociolog, ph.d. og ekstern lektor på RUC
Om bogen:
Det er børnene, der sidder på skolebænken. Det ved vi godt. Men vi taler også om ”forældreansvar” og om ”hjemmelæringsmiljø”. Forældre og lærere samarbejder som aldrig før, og det stiller store krav til forældrene. Krav om tid, overskud og kompetencer. Samtidig giver det nye udfordringer for skolen og lærerne. For hvad skal der egentlig til, hvis vi vil have et bedre og mere afbalanceret samarbejde? Et samarbejde, hvor alle forældre har mulighed for at deltage, og hvor nogle børn ikke er bagud på point, allerede inden timen går i gang? I Samspil mellem skole og hjem undersøger Maria Ørskov Akselvoll, hvordan forældre oplever og håndterer skole-hjem-samarbejdet i dagligdagen. Ikke mindst belyser hun, hvordan skoler og lærere i samarbejde med forældre kan være med til at sikre, at alle børn får lige muligheder i skolen.
Gratis for alle medlemmer
Bogen kan hentes på Min side (klik øverst til venstre her på siden), både som lydbog og som e-bog. På Min side kan også de tidligere udgivelser i serien Pædagogisk rækkevidde hentes.
Følgende titler er tidligere udkommet og kan downloades på ”Min side”:
Mobning af Helle Rabøl Hansen
Kønsbevidst pædagogik af Tekla Canger
Undervisning er dannelse af Alexander von Oettingen
Motiverende undervisning af Frans Ørsted Andersen
Spilpædagogik af Anders Lieberoth
Læring i praksis af Ole Lauridsen
Samarbejde og inklusion af Tine Basse Fisker
Læringens DNA af Theresa Schilhab
Digital dannelse af Jeppe Bundsgaard
Bøgerne er en del af serien Pædagogiske Rækkevidde og er gratis for alle medlemmer af foreningen. Bøgerne udgives af Danmarks Lærerforening i et samarbejde med Aarhus Universitetsforlag, samt Frie Skolers Lærerforening.
- Publiceringsdato: 17. august 2018
- Ændringsdato: 17. august 2018