KV21 - valgmøder
KV21 - den 16. november skal der vælges byråd for de næste 4 år. I hvilken retning synes du, at folkeskolen i Randers Kommune skal udvikle sig? Randers Lærerforening inviterer derfor til to valgmøder, hvor du kan udfordre og præge politikerne i den retning, som du ønsker..Den 25. oktober og den 27. oktober har du mulighed for at komme i dialog med politikere fra de fleste af de 13 opstillede partier til det kommende byrådsvalg. Vi har nemlig inviteret alle partierne til møde. Og formen bliver cafe-agtig, så man får mere dialog med de enkelte kandidater og derved en bedre mulighed for at stille spørgsmål eller komme med opfordringer til kommunens eller partiernes skolepolitik.
Emnerne vi vil foreslå til drøftelse vil bl.a. blive to-lærerordninger, kompetenceudvikling, inklusion, tildelingsmodeller, skoleudvikling… og så har du selvfølgelig mulighed for at stille lige du spørgsmål du vil have svar på, eller komme med opfordringer til, at politikerne nu gør noget bestemt…
Mandag den 25. oktober kan du møde repræsentanter fra bl.a. Enhedslisten, Velfærdslisten, Socialdemokraterne, Østbroen og Kristendemokraterne.
Onsdag den 27. oktober får du mulighed for at møde bl.a. Det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre, SF og Beboerlisten.
Begge gange starter møderne kl. 19.00 og vi forventer at være færdige kl. 21.15. Undervejs vil der være kaffe m.m.
Møderne er åbne for alle interesserede. Vi skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at mødet afholdes på 1.sal, og at der ikke forefindes lift eller elevator i bygningen.
Vi glæder os til at dig.
- Publiceringsdato: 8. oktober 2021
- Ændringsdato: 8. oktober 2021