Debatindlæg - 8 lærerformænd i opråb: Vi har brug for meget klare coronaregler nu

Vi går nu i supermarkeder med mundbind, og i vores fritid holder vi os til den samme tætte kreds af mennesker. Men i skolen fortsætter undervisningen ufortrødent i små, fyldte klasselokaler, mens behovet for fleksibilitet og langsigtede planer stiger i takt med at flere lærere og elever sendes til test og i karantæne. Corona er her nemlig stadig, og det påvirker både samfundet og den måde, vi driver skole på.

Løbende bliver lærere og elever sendt hjem til test, uanset om de er smittede eller ej, og de er gerne væk i en uges tid, og det betyder at eleverne undervises af nye voksne og vikarer oftere end normalt.

Mange forberedte aktiviteter falder også til jorden, når en tredjedel af klassen mangler, og både tilbageværende elever i klassen og den hjemsendte gruppe skal undervises på samme tid.

Fra foråret ved vi også, at der skal et ekstra øje på hjemsendte elevers trivsel, og det stiller yderligere krav til inkluderende fællesskaber både fysisk og virtuelt.

Gør brug af forårets greb
Skolen formåede i foråret at løse mange problematikker, der opstod i kølvandet på epidemien, og endda med succes i forhold til elevernes trivsel, læring og fællesskab.

En af årsagerne var, at skolen arbejdede under en nødlov og dermed i højere grad kunne ændre i personalekapaciteten, når smitten kom inden døre. Men i modsætning til foråret presses skolen nu af krav til undervisningens indhold, fastsatte mål, nationale test og prøver.

Det er tilmed oveni anbefalinger til afstand, forskudte pauser, øget tilsyn med eleverne og meget mere. Skolens hverdag ændres fra dag til dag, og alligevel fastholdes reglerne, som om vi driver en helt almindelig skoledag. Situationen presser både elever, lærere, ledere og også skolen som helhed, der af og til lukker ned for klasser, årgange eller hele matriklen.

Den såkaldte almindelige skoledag gennemføres sjældent uden at dispensere for afstandskravene. Og da en fuld nedlukning ikke er ønskværdigt for nogen, er der et stort behov for at tage fat i nogle af de greb, der i foråret gjorde det mere sikkert at være i skolen.

Lad det være op til den enkelte skole at vurdere, om faglærerne nødvendigvis skal rundt til så mange klasser. Eller om skoledagen skal forkortes, så det er muligt at undervise eleverne i mindre hold. Det er også en mulighed, at prioritere de ’store fag’ midlertidigt, og sætte de ’mindre fag’ på pause.

Skolen mangler langsigtet afklaring
Udeundervisningen og de krav, der var til afstand og hygiejne i foråret, betød, at nogle skoler ikke kunne gennemføre meningsfuld undervisning i en række fag.

Skolelederne har på falderebet nu fået lov til at bestemme, om valgfagsprøverne skal aflyses i december og januar. Der vil dog ikke blive taget stilling til sommerens prøver i kristendomskundskab, historie og samfundsfag, selvom mangelfuld undervisning under corona også til den tid kan stille nuværende elever ringere end kommende årgange.

Muligheden for at aflyse prøver eller finde alternative prøveformer bør være op til den enkelte skole, ligesom gennemførelsen af nationale test bør gøres frivillig for skolerne.

Da statsministeren lukkede samfundet ned i starten af marts, var ingen forberedt på, hvor slemt det stod til. Skolerne tog heldigvis godt imod nye tiltag og omstillede sig på kort tid til en ny hverdag med gode løsninger.

I dag virker lederskabet mindre klart, og skolebussen kører den samme rute, som den altid har gjort. Men det giver ikke mening i en tid, hvor flere elever bliver smittet, og epidemien langt fra er et overstået kapitel.

Lad skolerne gøre brug af de gode erfaringer og de greb, som vi ved virkede i foråret, og som muliggjorde, at man gjorde skoledagen kortere og i stedet lavede mindre klasser med faste voksne. Det vigtigste er, at eleverne får varieret undervisning, ro og god lærerkontakt. Det gør at eleverne trives og lærer.

Link til debatindlægget på Skolemonitor her: https://skoleliv.dk/debat/art8009170/Vi-har-brug-for-meget-klare-coronaregler-nu