Høringssvar til tildelingsmodellen

Høringsvar vedrørende ny tildelingsmodel for folkeskolerne i Randers Kommune

Man har fra politisk side valgt at lave et eftersyn af den tildelingsmodel, der anvendes til fordeling af ressourcerne til folkeskolerne i kommunen.

Dette giver god mening, at man undersøger om den nuværende anvendte praksis er god, eller noget kan gøres bedre.

Forslaget, der er sendt i høring består reelt af to dele – en tildeling ud fra klasse- og elevtal, samt en socio-økonomisk model.

Vores høringssvar består af en række opfordringer, der er blevet til som følge af en række overvejelser, spørgsmål m.m., som vi enten har stillet os, har givet grund til underen eller som virker som et godt tiltag, og en række betragtninger (tanker og spørgsmål), som materialet har givet anledning til.  Spørgsmålene, overvejelserne m.m. er beskrevet i den sidste del af høringssvaret.

Vi har følgende opfordringer:

• At man sætter vedtagelsen i bero, indtil man har den nødvendige klarhed over konsekvenserne gennem
  • Analyse af følgerne ved de kommende års forventede ændringer i elevtal for hver skole
  • Konsekvensberegninger ved nuværende søgning mod privatskolerne
  • Bosætning i kommunen
  • At man laver en pulje i tildelingen, der dækker en række udgifter, der er fælles (ud fra en minimumsstandard) på alle skoler, fx åbningstid i det pædagogiske læringscenter/skolebibliotek, krav til administrationen på skolen, medarbejderdeltagelse i skolebestyrelsen…
  • At der opretholdes en pujle centralt til at dække udgifter, der kan ramme skolerne meget tilfældigt, fx behovet for praktisk medhjælp til elever med særlige behov.
  • At man centralt hold sikrer, at selv små skoler kan klare en øget belastning af elever, der visiteres til specialtilbud.
  • At man som foreslået, med passende mellemrum, opdaterer datamaterialet der anvendes til fordeling af de socio-økonomiske midler.
  • At der i tildelingsmodellen (evt. som et tilhørende bilag) laves en opsamling på, hvilke politiske beslutninger, der er gældende og skal opfyldes.
  • At timetallet, der er anvendt i beregningen af klassetildelingen ændres fra det forkerte tal på 760 timer til 740, hvilket vil være i overensstemmelse med tidligere politiske beslutninger. Det drejer sig om mere end 5 millioner, der skal fordeles anderledes. Derved forhøjes beløbet til klassetildelingen og det elevafhængige beløb reduceres en smule.
  • At man som foreslået fastholder en klassetildeling, der sikrer, at der er midler til at alle klasse kan undervises jf. gældende lovgivning, overenskomster, aftaler m.m.
  • At man forud for næste skoleårs planlægning gennemfører en form for uddannelse af skoleledelser, MED-udvalg , tillidsvalgte og skolebestyrelser i forhold til den valgte model. Dette bør ske i samarbejde med de faglige organisationer.
  • At man – uanset hvilken model, der vælges – gennemfører evalueringer af hvordan modellen virker, både med hensyn til tildelingen, den socio-økonomiske model og hvordan udmøntningen fungerer i praksis ude på de enkelte skoler set i forhold til inddragelse af MED-udvalg, personalet i øvrigt og skolebestyrelsen.

Selv om man i efteråret bruger tid på analysearbejdet bør man inden opstarten på næste skoleårs planlægning kunne nå både at lave det nødvendige analysearbejde, indarbejde mulige ændringer i eventuel ny tildelingsmodel og behandle denne politisk.

Opfordringerne har baggrund i de efterfølgende betragtninger og konklusioner

Forslaget der er sendt i høring – er det bedre end den nuværende model?
Det udarbejdede forslag (klasse- og elevtalsdelen) giver en noget mere simpel model for tildeling end tilfældet er med den nuværende model, men giver det simple mere gennemsigtighed? Dertil er svaret nej – for den nuværende model giver i de bagvedliggende regneark en stor og solid baggrund for at forstå, hvordan man når frem til de forskellige tal. Derved opnår man faktisk en form for gennemsigtighed, som den foreslåede model ikke rummer.

Den nuværende model kunne forenkles på en række punkter – helt klart, men i den nye model er meget indhold og forståelse ikke længere synlig eller umiddelbart tilgængelig som information og som grundlag for den nødvendige forståelse. Den nye model giver altså ikke svar på eller rummer udmøntningen af de forskellige politiske beslutninger, der gennem tiden har påvirket økonomien på skolerne.

Såfremt man beslutter, at man vil anvende den nye model, opfordrer vi til, at der tilføjes en forklaringsdel, hvori der gøres rede for de enkelte beregninger.

Et eksempel på det sidste er klassetildelingen. Her fremgår der et tal – nemlig prisen for at undervise en klasse i et år, men intet om, hvordan tallet er blevet til. I Evalueringen af modellen[1] fremgår det på side 10, at undervisningstimetallet for lærerne er sat til 760 timer i den fagopdelte undervisning. Dette er ikke i overensstemmelse med en tidligere politisk beslutning om undervisningsprocenten. Konkret betyder dette, at der til klassen i tildelingsmodellen afsættes for få midler. Tallet skulle have været ca. 740 timer. Konkret betyder det, at læreren skal levere 30 minutters ekstra undervisning om ugen.

På kommunalt niveau betyder det, at mere end 5 millioner kroner flyttes fra klassetildelingen over til den elevtildelte pulje.

Det er dog ret vigtigt for skolernes virke, at der i tildelingen til skolerne er et fokus på, at der skal tildeles et grundbeløb, der sikrer, at en klasse kan undervises.

Der er en række forskellige områder, som man forventer en skole driver – eksempelvis et skolebibliotek/pædagogisk læringscenter. Hvorfor afsættes der ikke i tildelingen et grundbeløb til en række af disse opgaver?  En skole har en række grundudgifter uanset skolestørrelse, og med den foreslåede model, er der ikke taget højde for dette.

Konklusion
Der er indirekte i modellen indført en besparelse, der medfører, at kvaliteten opgaveløsningen i den enkelte klasse set ud fra tildelingen vil falde. Derfor er det nødvendigt, at tildelingen til hver klasse fastlægges efter det korrekte undervisningstimetal. Med andre ord, at beløbet pr. klasse forhøjes.

Det er dog vigtigt og rigtigt, at man fastholder – i øvrigt som en række sammenlignelige kommuner – en tildeling, der er baseret på antal klasser.

I modellen mangler der en lang række supplerende forklaringer til, hvad de forskellige tal dækker, og hvilke politiske forventninger og beslutninger, der formodes at være indeholdt i tallene. Der skal, såfremt man vedtager det foreslåede, laves de nødvendige forklaringer i forhold til baggrunden for tallene.

Grundlæggende er der yderligere den udfordring, at Randers Kommune i 2019 budgetlagde med færre penge pr. elev i normalklasserne (børnehaveklasse til 10. klasse) end man brugte på landsplan. Helt konkret drejer det sig om kr. 3.067,- pr. elev.

Demografireguleringer fremadrettet
Der er i henhold til befolkningsprognoserne udsigt til store ændringer i elevtallene. Men der er ikke i det fremlagte materiale lavet overslag over, hvordan den forventede nedgang i elevtallet påvirker de enkelte skoler, og herunder hvilke forventninger der er til søgningen til privatskoler m.m. og den derved afledte effekt på udgifterne til folkeskolen.

Fordeling af midler ud fra elevtal og socio-økonomiske faktorer
I udvalget var der enighed blandt alle om, at man selvfølgelig med passende mellemrum skal have en opdatering af de socio-økonomiske beregninger, der ligger til grund for fordelingen af pengene. De i øjeblikket anvendte tal er ca. 6 år gamle, og derfor er det vigtigt, at der finder en opdatering sted.

Men hvorfor skal der anvendes en model, som den Index 100 foreslår? Hvorfor kan man ikke anvende den eksisterende eller i stedet gøre noget helt tredje?

Rammen for modellen
I starten af arbejdet med de nye modeller, var det en forventning, at alle skoler som minimum ville beholde den nuværende tildeling. Det er som bekendt ikke tilfældet – nogle skoler vil endog miste mange midler, mens andre tilgodeses via modellen fra Index 100. Men er det retfærdigt? Hvad forstår vi ved midler til inklusion? Hvilke elever er der mest fokus på i de forskellige modeller? Bliver der medregnet så mange parametre (og eventuelt modsatrettede), at den enkelte parameter mister sin betydning? Hvordan holder vi fokus på de elever, hvor indsatsen giver det største afkast?

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er der en gruppe elever, der har behov for specialiserede tilbud, men burde målgruppen for pengene ude på de almene folkeskoler i virkeligheden ikke være de elever, der med en ekstra indsats og flere ressourcer kunne fastholdes i det almindelige skoletilbud?

Ligeledes er der en særlig udfordring i forhold til elever, der er af anden etnisk oprindelse – her tænkes på midler til dansk som andetsprog (supplerende). Hvis vi ønsker en vellykket integration, skal der gøres en særlig indsats på dette område. Vi forventer, at man som nu fortsat har fokus på de ressourcer, der gives til elever, der har behov for basisundervisning i dansk.

Der skal for god ordens skyld gøres opmærksom på, at i PISA-undersøgelsen[2] om elever af anden etnisk oprindelse forklarer de socio-økonomiske faktorer kun 66% af forskellen mellem de etnisk danske elever og elever med anden etnisk baggrund. Den resterende forskel er der ingen forklaring på.

Og ja – er både den nuværende model og forslaget fra Index 100 den rigtige måde at løse fordelingen af midler på? Kunne man gøre noget andet? Kan midlerne fordeles på anden vis fra centralt hold efter ansøgning og med et advisory board til at behandle ansøgningerne?

Konklusion
Mulighederne er mange – både for at træffe rigtige og forkerte valg. En løbende opdatering af datamaterialet vil altid være det rigtige valg. Opdateringen og deraf afledte ændringerne skal foretages med passende tidsinterval og med tilsvarende varsler, så skolerne kan nå at tilpasse sig eventuelle ændringer i økonomien. 

Der vil med den foreslåede model blive flyttet en del penge rundt mellem en række skoler. Inden man vedtager en sådan model, skal der laves en tilbundsgående analyse over, hvilke konsekvenser modellen har for visse skoler – udover den ændrede økonomi. Der er for fire skoler tale om en stor reduktion af ressourcer i forhold til den nuværende tildeling. Hvad forventer man det betyder for skoletilbuddet? Hvor sårbarer er skolerne i forhold til en eventuel øget vandring mod privatskoler m.m.?

Selv om man i efteråret bruger tid på analysearbejdet bør man inden opstarten på næste skoleårs planlægning kunne nå både at lave det nødvendige analysearbejde, indarbejde mulige ændringer i eventuel ny tildelingsmodel og behandle denne politisk.

På vegne af Randers Lærerforening

Leif Plauborg
Kredsformand