Høringssvar – Anden organisering af specialklasser
Forslaget indeholder to forskellige forslag, der begge har til formål at begrænse ressourceforbruget på specialklassetilbuddene til elever med særlige behov.Høringssvar – Anden organisering af specialklasser
Forslaget indeholder to forskellige forslag, der begge har til formål at begrænse ressourceforbruget på specialklassetilbuddene til elever med særlige behov.
Randers Lærerforening opfordrer til, at man forud for gennemførslen af det, der besluttes i byrådet, får lavet nøjagtige beregninger på konsekvenserne for den endelige økonomi m.m. i forhold til transport, personale, arbejdsmiljø (risikovurdering), bygninger m.m. Forslaget (beslutningen) skal efterfølgende sendes til høring i de relevante MED-udvalg.
Såfremt man vedtager ændringer på området er det vigtigt, at der sikres ressourcer til flytning og modtagelse af elever og personale, herunder at elever og personale integreres på de ”modtagende skoler”. I forbindelse med skolestrukturændringerne var denne del udeladt i stor stil med deraf følgende udfordringer. Og i forbindelse med den tidligere skolestruktur er bl.a. specialklasserne fordelt uhensigtsmæssigt i kommunen.
Skolerne i Randers magter ikke endnu en dårlig forberedt strukturændring!
Forslaget om ”de fem centre”
Det ene forslag – forslaget om de fem centre med specialklasser fokuserer på, at specialklasserne placeres mere hensigtsmæssigt end i dag. Besparelserne skal altså opnås gennem reducerede kørselsudgifter. Men har man plads til at lave de fem centre på de skoler, hvor det giver mening i forhold til at mindske transportudgifterne?
I materialet er der en grundig gennemgang af fordele og ulemper ved dette forslag. Fordele og ulemper, som vi i Randers Lærerforening er helt enige i.
Udover det beskrevne vil vi pege på, at en fordel ved dette forslag er, at man kan bibeholde den faglige viden og sikring af et fortsat fagligt miljø, da der vil være en stor gruppe ansatte på hvert center, der kan arbejde med det specialpædagogiske område og få sparring fra flere kolleger.
Fagligheden bør vægtes højt – ikke mindst for at sikre eleverne de bedste muligheder i deres fremtidige liv efter skolen.
Forslaget om ”nedlæggelse af de nuværende specialklasser”
I Syddjurs Kommune er man i gang med en lignende proces – en proces, der er gennemført ved afslutningen af indeværende skoleår. VIVE har lavet en rapport, der påviser en række udfordringer m.m. ved denne løsning.
Det har vist sig, at der er blevet en større søgning mod kommunens specialskoletilbud. Elever, der tidligere kunne rummes i en specialklasse, henvises nu til et specialskoletilbud.
Kompetencerne hos personalet er udfordrede. Mange har ikke de nødvendige specialundervisningskompetencer i forhold til elever med særlige behov. Dette stemmer i øvrigt overens med Micki Sunesens undersøgelser – undersøgelser, der er lavet i forbindelse med de planlagte udviklingsforsøg på Hornbæk og Hobrovejens Skoler – undersøgelser, hvor resultaterne svarer til resultaterne i Randers Lærerforenings inklusionsundersøgelser.
En anden udfordring er, om alle skoler er klar til at løfte opgaven med specialklasser/-elever på hver skole? Har man de rigtige fysiske rammer til dette? Eller er skolen ganske enkelt fyldt til bristepunktet pt?
Har alle skoler de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer til også at være en skole med specialklasse, mange flere inkluderede elever end tidligere? KORA’s rapport om inklusion viste, at Randers Kommune burde henvise 3-4% flere børn til specialtilbud end tilfældet er. Vi har altså allerede nu et meget inkluderende skolevæsen. Kan det magte en endnu større opgave?
Hvad vil der ske ude i klasserne? Alle elever skal have mulighed for at profitere af deres skolegang. Flere elever med særlige behov giver flere udfordringer i den almene klasse. Dette skal der tages højde for. Såfremt elever med særlige behov skal undervises i den almene skole, må det forventes, at skolerne skal bruge flere ressourcer på fx forældresamarbejde, samarbejde med PPR m.m. Dette må have den naturlige konsekvens, at undervisningsprocenten for lærerne skal sættes ned, da det ellers vil få konsekvenser for løsningen af skolens øvrige opgaver, herunder en forringelse af undervisningskvaliteten.
Samtidig med dette har man valgt at pålægge skolerne en besparelse på 0,5% om året fremadrettet. Man vil altså have løst en større og mere kompleks opgave med at løse en mere vidtgående specialundervisningsopgave på egen skole, og samtidig skal spare. Dette er ikke muligt.
Anbefaling
Vælger man denne løsning, skal der forud for, at processen sættes i gang være en sikring af, at der er de nødvendige kompetencer på specialområdet ude på de enkelte skoler. Dette sker bl.a. gennem co-teaching[1], hvor en lærer med de fornødne kompetencer er i klassen sammen med klassens anden lærer.
Ligeledes bør man etablerer en form for kompetencefond, således at skolerne uanset deres økonomi eller personaleforudsætninger har mulighed for at få uddannet personale uden at dette belaster skolens økonomi eller det øvrige personale.
Randers Lærerforening anbefaler endnu en gang, at man igen opdeler det specialiserede og det almene område i to forskellige blokke. Således at det ene område ikke skal finansiere et merforbrug på det andet.
Øvrige kommentarer
Vi har hørt flere politikkere udtaler, at eleverne stadig skal gå i deres specialklasser – i hvert fald de elever, der gør det i øjeblikket. Vi har svært ved at se, at det kan lade sig gøre rent logistisk. Dels bliver nogle specialklasser meget små, da eleverne fx går ud, dels skal personalet vel ud på deres kommende skoler og arbejde?
Det er på mode at sammenligne sig med andre kommuner. Vi hører gentagne gange, at skolevæsenet i Randers er dyrt og ligger i den dyreste tredjedel. Ser vi på nettoudgiften pr elev ligger vi under landsgennemsnittet. Så statistik er svært. Endvidere skal vi henlede opmærksomheden på en artikel i ”Danske Kommuner”[2], hvor det konkluderes at kun 22 kommuner kan sammenligne økonomien på skoleområdet.
Randers Kommune og Folketinget lægger vægt på, at alle elever skal blive så dygtige som de kan. En målsætning vi også deler. Men skal vi udfolde elevernes fulde potentialer kræver det altså, at vi investerer i dem. Det betyder, at undervisningen gennemføres af velforberedte lærere med de relevante kvalifikationer, at eleverne får de rigtige tilbud, at der gennemføres efter- og videreuddannelse af personalet….
Hvordan man sikrer ovenstående ved forslaget om nedlæggelse af specialklasserne, mangler der en beskrivelse af. Denne beskrivelse ser vi frem til.
Uanset hvad man vælger af løsning, skal de enkelte og berørte skoler inddrages, således at skolernes forudsætninger, rammer osv er kendte og kan indgå i såvel overvejelserne samt det forberedende arbejde forud for implementering af en eventuel beslutning.
Vi ser frem til en fortsat god og konstruktiv debat om, hvordan vi sikrer alle børn den rigtige skolegang i et kommunalt tilbud i Randers Kommune.
På vegne af Randers Lærerforening
Venlig hilsen
Leif Plauborg
Formand
[1] Co-teaching kræver, at en almenlærer og en lærer med relevant specialpædagogisk kompetence i fællesskab har ansvaret for undervisning i en klasse, hvor der er elever med og uden særlige behov. Det kræver således to fagprofessionelle med forskellige fagligheder i forhold til undervisning af elever. Det fælles ansvar omfatter såvel forberedelse, gennemførsel som evaluering af undervisningen for alle elever i klassen og der forudsættes ligeværdighed mellem de to lærere
[2] http://www.danskekommuner.dk/Nyhedsarkiv/2019/Marts/01/Randers-kigger-sin-skoleokonomi-efter-i-sommene/
- Publiceringsdato: 24. april 2019
- Ændringsdato: 27. juni 2019