Foredrag om autisme

Vi har fået mulighed for at tilbyde billeter til dette spændende foredrag hos FOF Randers med 25% rabat. Normalpris 100 kr. Pris for medlemmer af Randers Lærerforening kr. 75,-. Læs mere her.

Foredrag om autisme – tirsdag den 2. april kl. 19.00 hos FOF Randers (Remisen, J. V. Martins Plads, Randers).    

Vi har reserveret 20 billetter, der sælges efter først til mølle. Salget slutter fredag d. 29.03 kl 13.00

Kontakt kredsen, hvis du vil købe en billet på tlf. 8641 7188 eller mail: 130@dlf.org. Billetter betales via MobilePay: 74658 (Randers Lærerforening)

AUTISME OG IKKE-AUTISME - en beskrivelse af udsigten fra begge sider af broen

Autisme er et emne, som flere og flere - bl.a. i kraft af "Broen" og "De skjulte Talenter" - bliver opmærksomme på. Nogle får anledning til at drage sammenligninger mellem de autistiske roller i serierne og familiemedlemmer eller kolleger, mens andre leder efter bekræftende, eller afkræftende, eksempler fra deres egne liv - Autist eller ikke autist? Og så er der de, som blot finder det fascinerende, at der faktisk ser ud til at være to versioner (eller flere) af ét og samme menneske.

I dette foredrag ser vi på, hvordan man som menneske uden autisme ("neurotypiker") spotter autisme, og hvordan autistiske træk opleves indefra hos autisten selv. Samtidig afsløres, hvordan mennesker med autisme oplever de medborgere, hvis særprægede livsform netop skyldes, at de er autismeløse – For i autistens verden er det nemlig neurotypikerne, som har en særpræget livsførelse.

Aftenens foredragsholder, Christian A. Stewart-Ferrer, er klinisk psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi og i klinisk børnepsykologi, arbejder i privat praksis i Odense - og har selv Aspergers Syndrom. Han har brugt meget af sit foreløbig femtenårige psykologiske arbejdsliv inden for autismeområdet, heraf seks år på fuld tid, og ser sit virke som brobygning mellem de to verdener - hvilket han undertiden sammenfatter med ordene "Muggle Relations Officer".
Han er derudover cand.mag. (latin og engelsk), Dip.Ed., og tilbragte før psykologlivet elleve år som gymnasielærer, også helliget arbejdet med at reducere eksamensangst.