Foredrag Anne Blume Futtrup DR Livsstil Samfund og Kulturliv

Foredrag med Anne Blume Futtrup torsdag den 3. oktober kl. 15.00 i Randers Lærerforening. Handler om livet som journalist og arbejdet med både Indefra og en ny, stor satsning med Agger som stadig er hemmelig for de fleste. Seneste tilmelding onsdag den 25. september til kreds kontoret på mail 130@dlf.org eller på tlf: 86 41 71 88
Anne Blume

Når et tv-program ruller over skærmen er det de færreste, der tænker over hvor mange beslutninger, overvejelse og timers arbejde, der ligger bag.

Anne Blume er tilrettelægger på DR i Aarhus og arbejder på den redaktion, der er omkring Anders Agger. Anne vil vise klip og tage os med ind i redaktionens maskinrum. Hun vil fortælle om hvordan historierne bliver udvalgt, optaget og klippet.

Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål – og måske få en forsmag på en ny, stor satsning som forhåbentlig rammer skærmen i 2021.