Undervisning er dannelse

Undervisning er skolens kerneopgave og dens vigtigste dannelsesbidrag. Alexander von Oettingen siger: ”Giv lærerne og skolen undervisningen tilbage! Lærerne er undervisere, og undervisning er kernen i deres arbejde – ikke læring, inklusion, medborgerskab eller alt mulig andet.
Undervisning Er Dannelse

Overenskomstforhandlingerne fylder naturligvis meget for tiden. Vi vil alligevel gøre dig opmærksom på noget helt andet; nemlig den seneste udgivelse i bogserien 'Pædagogisk Rækkevidde'. Den syvende bog i serien er nu klar til download på ”Min Side”.

Det er Alexander von Oettingens bog ’Undervisning er dannelse’. I bogen viser Alexander von Oettingen, hvorfor skolens undervisning er helt central. Også i dag. I undervisningen lærer børn nemlig at tage stilling og finde deres egne svar. Derfor kan vi ikke nøjes med at tale om mål og læring, men må i stedet tale om, hvordan børn lærer det, der er nyttigt og vigtigt. Og som samtidig gør dem fagligt dygtige. Undervisning er skolens kerneopgave og dens vigtigste dannelsesbidrag. Alexander von Oettingen siger: ”Giv lærerne og skolen undervisningen tilbage! Lærerne er undervisere, og undervisning er kernen i deres arbejde – ikke læring, inklusion, medborgerskab eller alt mulig andet. I undervisningen gør lærerne verden synlig for eleverne og bidrager til deres dannelsesproces.”

Bogen er et af Danmarks Lærerforenings medlemstilbud. Vi har i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag og Frie Skolers Lærerforening udviklet en bogserie medoverskriften Pædagogisk Rækkevidde. Serien vil omfatte i alt 12 bøger.

Som medlem af Danmarks Lærerforening kan du hente bøgerne gratis både som lydbog og som e-bog ved at logge dig ind på ”Min Side” på foreningens hjemmeside www.dlfranders.dk.

Oplever du problemer med at logge dig ind på ”Min Side”, er du velkommen til at kontakte Randers Lærerforening på 8641 7188.

Bøgerne er skrevet af førende pædagogiske forskere. De er korte, anvendelige og skrevet i et fortællende sprog.

De 6 første bøger i serien er også tilgængelige på ”Min Side”. Det er Jeppe Bundsgaards 'Digital Dannelse', Theresa Schilabs 'Læringens DNA', Tine Basse Fiskers 'Samarbejde og inklusion', Ole Lauridsens 'Læring i praksis', Andreas Lieberoths 'Spilpædagogik', samt Frans Ørsteds 'Motiverende undervisning'.