Sommerudflugt til Nordjylland

SOMMERUDFLUGTEN, endeligt program. Tirsdag d. 4. juni er der busafgang fra Gasværksgrunden kl.0830.
Billede Fra Sommerudflugt 7 Juni 2018

SOMMERUDFLUGTEN, endeligt program.

Tirsdag d. 4. juni er der busafgang fra Gasværksgrunden kl.08.30.

Vi kører mod Nordjylland langs Østkysten, hvor vi tager overfarten Egense - Hals.

Ved Hals Skanse byder vi på formiddagskaffe, og således styrkede indtager vi Voergård Slot. Fra kl. 11 - 12 er der rundvisning i grupper.

Turen går herefter videre mod Sæby, hvor vi fra 12,45 og fremefter skal nyde den store

buffet med nyfangede fisk og skaldyr på Jacobs Fiskerestaurant. Efterfølgende skulle der gerne blive tid til en slentretur på havnekajen og et kik på Fruen fra Havet.

Dronninglund Kunstcenter byder kl. 15,15 på kaffe/kage og foredrag om det spændende center for kunst og kultur. De aktuelle udstillinger er med Kaare Norge, Ann Rasmussen og Gunilla Rosenberg.

Via Limfjordstunnellen kører vi hjemad og forventer at være i Randers ved 18-tiden.

For hele herligheden opkræver vi i bussen 250 kr for medlemmer af DLF og 400 kr for ledsagere uden medlemskab.

Tilmelding senest 28. maj til kredskontoret 86417188 eller 130@dlf.org